Espe Skole og Børnehave

Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved

Handleplan for nedbringelse af elevfravær på Espe Skole

Elevfravær skal altid, uanset årsag, begrænses mest muligt.

Definition af bekymrende fravær

  • Fravær, som ikke meddeles til skolen, betragtes som ”ulovligt fravær”.

  • Ikke defineret fravær/ulovligt fravær er altid bekymrende.

  • 3 dages fravær på en måned er bekymrende fravær (hvor forældrene ikke på forhånd har bedt eleven fri eller givet besked om fravær).

 

Forældrenes indsats:

  • Vi forventer, at forældrene informerer klasselæreren via skoleintra, når eleven er fraværende. Forældrene informerer den første dag, eleven er fraværende, og der informeres om årsagen til fraværet.

  • Vi forventer, at eleverne møder undervisningsparate i skole til tiden.

  • Vi forventer, at forældrene indgår i et samarbejde med skolen, såfremt et bekymrende fravær skulle opstå.

 

Skolens indsats:

  • Klasselærerne registrerer elevfravær hver dag og har løbende fokus på fraværet i klassen.

  • Klasselærerne afleverer fraværssedler til kontoret hver måned/indberetter i fraværssystemet.

  • Klasselæreren kontakter altid forældrene ved bekymrende fravær.

  • Klasselæreren meddeler bekymrende fravær til ledelsen. Forældre, klasselærer og ledelse aftaler tiltag, således at eleven hurtigst muligt møder i skole igen.

 

Fravær fra enkelttimer:

  • Fravær fra enkelttimer tæller også som fravær.

  • Som udgangspunkt skal elever deltage i undervisningen – hvis man f.eks. har dårligt ben, kan eleven overvære undervisningen fra bænken i idræt/svømning.

 

Fravær pga. af ferie uden for skoleferierne:

  • Elevfravær skal altid, uanset årsag, begrænses mest muligt.

  • Forældrene bedes henvende sig til skolelederen, når eleven bedes fri i mere end 2 dage.

  • Elev og forældre skal selv stå for at få læst lektier/lært det stof, der arbejdes med, imens eleven er på ekstra ferie.